top of page

ANDREA HUMPHRIES

PRAKTIKSØGENDE JOURNALISTSTUDERENDE

Kontakt

andea.humphries123@gmail.com

+45 22 95 80 84

FØLG DEN RØDE TRÅD... 

Jeg er et kreativt, omsorgsfuldt og ambitiøst menneske, som desuden rummer en god portion selvironi og humor - og jeg er kendt for mit sømandsgrin! Jeg er vokset op i en familie med forældre med hver deres kulturelle baggrund og har fra en tidlig alder mærket, at læring om og forståelse for andre kulturer er vigtig.

 

Min styrke er, at jeg møder verden og mennesker med respekt og empati, og det er altid vigtigt for mig at skabe et rum, hvor alle føler sig set og trygge - en evne, som jeg tænker er vigtig, når man skal fortælle alle slags menneskers historier.

copy_ECF35B7B-EC28-4C30-A26A-D4A95040C3BA.mp4

Jeg har spurgt nogle af mine tætteste venner, hvad der kendetegner mig som menneske.

Hvem er jeg?

Hvorfor er journalistik kun blevet endnu vigtigere (for mig)?  

Som journalist synes jeg, det er vigtigt at bidrage med en nuanceret og kritisk stillingtagen til diverse samfundsproblematikker med det formål at opnå en indsigtsfuld, oplyst diskurs i befolkningen. Taget den (i øjeblikket ofte) vanvittige verden, vi lever i, den overvældende nyhedsstrøm, vi drukner i, og det kaos, vi konstant møder på sociale medier, i betragtning, synes jeg om noget, der er behov for dygtige journalister, der tør stille svære spørgsmål og tænke ud af boksen.

 

Jeg tror på, at journalistikken også kan være med til at skabe overblik og vise, hvordan problemer faktisk bliver løst - eller bidrage med et nyt og anderledes perspektiv...

WALL-Es dystopiske fremtidsscenarie minder mig om vores,

Lixen

FØLG DEN RØDE TRÅD... 

att.InxU0Vg2VyySi0Eaxq6FjoDdjppGaYY1uiIdw9TZE44 (1).jpeg

Hvornår startede det hele?

Siden jeg var helt lille, har jeg altid elsket at fortælle historier. Inden jeg kunne læse, brugte jeg bøger som rekvisit, mens jeg selv opdigtede, hvad der stod på de enkelte sider, og der var ingen grænser for,  hvor skøre og mærkværdige fortællingerne kunne udfolde sig.

 

Jeg har siden kun fået endnu mere lyst til at fortælle historier, men i dag er jeg optaget af at fortælle dem, der er sande, og om mennesker, som gør mig klogere på verden.

Politikerne lukkede Sias specialskole: - Det har været en kæmpe belastning for hendes liv,

TV2 Nord

Forældre fra lukket specialtilbud kæmper for eleverne: - Man mangler forståelse,

TV2 Nord

Min gruppe og jeg arbejdede intenst med begge historier, da vi var i praktik hos TV2 Nord. Det lærte mig en del om, hvordan konsekvenser af den politik, der føres, kan se ud. 

tv2 nord.webp

Hvad driver mig?  

Da jeg læste pædagogik, fandt jeg ud af, at jeg har en drivkraft for at forholde mig kritisk over for mange af de (magt)strukturer, vi har i samfundet. Det syntes jeg var svært at gøre med teorier alene, og derfor søgte jeg ind på journalistik. 

 

Journalistikken giver mig mulighed for at kombinere noget af det bedste, jeg ved: formidling og at forstå verden gennem mødet med mennesker (også ekspertkilder) og komplekse fænomener i samfundet.

underombygning-2-2048x1536.jpg

Dette oplevede jeg også, da jeg som redaktør for Lixens konstruktive sektion talte med organisationen Under Ombygning, som fortalte om, hvordan de forsøger at skabe en mere solidarisk byggebranche.

‘Under Ombygning’ tør mere end at drømme om en inkluderende håndværkerbranche: De bygger den i fællesskab,

Lixen

Eller da min medstuderende og jeg lavede et nyhedsindslag om, hvordan nyere forskning viser, at PTSD kan behandles med kropsterapi.

Det var en øvelse i at formidle forskningsresultater journalistisk, som endte med at være enormt spændende og rummede en vigtig historie.

Livet med en krop i alarmberedskab er svær: Nyt studie viser, at PTSD kan

behandles med kropsterapi

Det vigtigste for mig er at forstå verden og dens kompleksitet gennem mennesker og deres fortællinger. Og så håber jeg at gøre verden lidt større derigennem.

Graverprojekt: Det har konsekvenser for klimaet, når kendte entreprenører bryder loven

 

På tredje semester arbejdede vi med undersøgende journalistik. Her dykkede min gruppe og jeg ned i, hvorvidt loven om affaldssortering på byggepladser blev overholdt i Odense. Det var en virkelig lærerig proces, som mundede ud i denne webdoc.

Hvor er jeg nu?  

 

Som journaliststuderende på SDU lærer jeg alt fra at skrive og interviewe til at producere film og lyd inden for forskellige genrer, f.eks. nyheder, fortællende og undersøgende journalistik. Desuden er jeg også blevet undervist i vidensfag og research og analyse, og jeg er mere end klar til at dygtiggøre mig hos jer!

Cobrah.jpg

Crimes of the Future: Torn by Cobrah,

The Quietus, Culture Countered

Hvordan ønsker jeg at arbejde fremadrettet?  

De seneste år har jeg fundet ud af, at jeg er vild med at lave undersøgende og kritisk journalistik, som er problemudredende og forhåbentligt, når det giver mening, rummer en konstruktiv vinkel.

 

Jeg ser også kulturjournalistikken som en mulig port eller håndsrækning til universer, hvor vi kan fordybe os, hvor vi tør håbe, og hvor vi kan drømme.

Jeg var så heldig at få lov til at anmelde Cobrahs seneste album for The Quietus.

Det var både sjovt og udfordrende at skrive på engelsk. 

Grobund_.mov

Video: Grobund Højskole

Jeg tror på, at jeg som journalist også har et ansvar for at inspirere og motivere, særligt når det kommer til emner som klimakrisen.

 

Det har jeg f.eks. gjort på andet semester, hvor jeg og min gruppe besøgte Grobund Højskole og derigennem viste et eksempel på, hvordan man kan tilgå en del af klimakrisens mange udfordringer, specifikt indenfor byggebranchen. Dette underbyggede vi selvfølgelig med vigtig ekspertviden, der kunne gøre os klogere på konsekvenser ved byggekulturen, som den er nu.

Oplægget til videoindslaget er skåret fra, men udgangspunktet for besøget kan læses i denne nyhedsartikel, som dog har mangler, fx flere ekspertkilder ...

Gennem min erfaring fra skriveskole, mit højskoleophold på Journalistik- og Medielinjen og nu journalistik på universitetet, er jeg blevet klædt godt på til at formidle nuanceret, kritisk og nytænkende.  

 

Den nære historie rummer ofte en større, og jeg ønsker at bruge mine privilegier på at fortælle de vigtige og skæve perspektiver, give magten videre og lade andre komme til orde. 

5 lidt random detaljer om mig... 

Jeg nørder musik og kuraterer playlister til mit arbejde. Jeg har fra en tidlig alder elsket mange forskellige genrer. Dubstars 90’er album Goodbye er min personlige favorit.

Jeg er umættelig - både på livets mange spørgsmål og mad! Jeg spiser helst aftensmad flere gange i løbet af en aften.

Jeg har redet en mand fra at drukne i kanalen... 

Jeg elsker at danse - om det er til technoopera eller whacking, så jeg er altid klar på at prøve det af.

Fælleskaber, store som små, er virkelig vigtige for mig. Derfor startede jeg engang en heksekreds med min veninder.

CV

CLOSE UP-kopi.JPG

Andrea Humphries

andea.humphries123@gmail.com

+45 22 95 80 84

Erfaring

Redaktør for konstruktiv sektion hos Lixen

August 2025 - sommeren 2026

Som frivillig redaktør for Lixens konstruktive sektion har jeg udfordret mig selv ved at have medansvar for andres udgivelser og fået fortalt en vigtig historie i samarbejde med min medredaktør.

Tologis-logis skriveskole

Efteråret 2023

På Tologis-logis lærte jeg at skrive kreativt og blev trænet i at generere ideer til tekster og deres opbygning. Desuden udgav vi på holdet en samlet antologi med alle slags tekster, prosa og poesi.

Sct. Knuds Netavis

2017-2019

På gymnasiet var jeg en del af skolens netavis, hvor jeg blandt andet fik lov til at dække kommunalvalg og fortælle om politik og samfund.

Uddannelse

Journalistik på SDU

August 2024 - januar 2028

Pædagogik på KU

2022 - 2024

Jeg var enormt interesseret i de teorier, jeg blev præsenteret for på studiet, men drømmen om journalistik sad fast, og jeg droppede ud efter halvandet år for at søge ind på SDU.

Krogerup Højskole

Foråret 2021

Her gik jeg på den journalistiske linje og fik lov til at lege med mange forskellige genrer. En tid, som for alvor satte mine journalistiske drømme i gang. 

Sct. Knuds Gymnasium, Odense

Student 2019

Samfundsfaglig linje

Udvalgt erhvervserfaring

Minipraktik hos TV2 Nord

Oktober 2026

Hos TV2 Nord oplevede jeg i samarbejde med min gruppe en stor motivation for at lave vigtige historier lige op til kommunalvalget.

Minipraktik hos Faaborg-Midtfyn

Marts 2025

Her blev jeg klogere på lokaljournalistik, og hvordan kommuner forvalter klimatilsyn.

Blomsterdekoratør hos Blomsterværk

Marts 2024 - Nu

I Blomsterværk får jeg lov til at udfolde mig kreativt og møder både mennesker fra alle hjørner af verden, der skal giftes og nyder at tale med de stamkunder, vi også har.

Kontrollør hos Falkonersalen
August 2023 - februar 2026

Her arbejdede jeg i forhuset, hvor jeg lærte at bevare overblikket og altid at være et skridt foran.

Pædagogmedhjælper hos Dosseringens Vuggestue

August 2021 - april 2022

Pædagogmedhjælper hos Børnehuset Ådalen

2019 - 2021

Jeg har som pædagogmedhjælper af flere omgange og over længere perioder fået et godt indblik i, hvad det kræver at arbejde i institutioner. Jeg har lært at opbygge stærke menneskelige relationer og at tage ansvar for andre, også i pressede situationer.

Hjælpetræner i Bellinge Gymnasterne
2015 - 2016

Som elitegymnast i mange år af min barndom, fra jeg var 9 til 15, fik jeg efterfølgende øvelse i at lære fra mig. Allerede her blev jeg bevidst om at bevare overblikket, tage ansvar og videregive eventuelle rettelser på en rar og motiverende måde.

Tekniske færdigheder 

Canva

Hindenburg 

Capcut

Kørekort i kategori B

REFERENCER

"..."

- Maja Hertel Mauritsen, indehaver af Blomsterværk

"Hun går ind i arbejdet med et meget positivt livssyn, det bevirker at man føler sig tryg i hendes samvær."

- Maiken Steen Hansen, daglig pædagogisk leder

KONTAKT

andea.humphries123@gmail.com

+45 22 95 80 84

IMG_1121.jpeg
bottom of page